Liv og arbejde med eksem
(Af Lisbeth Søndergaard)
...Manglende viden om eksem kastede også skygger over dele
af skoletiden, ikke mindst gymnastiktimerne, hvor Jørgens
forældre måtte oplyse gymnastiklæreren om, at
Jørgen ikke smittede de andre elever..
...Da Jørgen gik i 8. klasse kunne faderen bekendtgøre,
at han havde skaffet sønnen en læreplads hos en
murermester. Dengang valgtes erhverv ikke ud fra interesser eller
evt. lidelser, men efter hvad der var muligt...Murerjobbet forværrede
naturligvis eksemet, og Jørgen måtte af og til melde sig
syg, når det blev for slemt...
...Jørgens beretning viser vigtigheden af, at man som
eksempatient vælger erhverv med stor omtanke, og at man som
forældre til en teenager med eksem deltager aktivt med råd
og vejledning, når der skal vælges uddannelse.
Eksem nr. 1, 2005
Børneeksem udviklede sig til nikkelallergi
(Af Bodil)
...Som børn havde jeg børneeksem. Senere som voksen
brød det pludseligt ud igen, som det jo ofte gør...
Tilfældigt hørte jeg om nogen, som havde fundet frem
til, at deres eksem skyldtes nikkelallergi gennem mad...Jeg forsøgte
at spise madvarer med lavt indhold af nikkel (se f.eks. fdir.dk).
Efter to måneder med en diæt med lavt indhold af nikkel,
anvender jeg normal creme og kun én gang daglig.
Eksem nr. 1, 2005
Kurser for frivillige
(Af Anne Skov Vastrup)
...Som aktiv inden for frivilligt socialt arbejde, f.eks. Atopisk
Eksem Forening, har man mulighed for at komme med på nogle
rigtig gode (og gratis) kurser arrangeret af "Center for
frivilligt socialt arbejde". Deres kursustilbud kan ses på
hjemmesiden www.frivillighed.dk...
...Man bliver selvfølgelig ikke frivillig for at få
mulighed for at komme på gode kurser, men det kan være
rart at vide, at det er en af de gode muligheder, man som frivillig
har for at få inspiration og møde andre frivillige...
Eksem nr. 1, 2005
Den bedste information om Atopisk Eksem - hvorfra indhentes
den, og hvad mener personer med eksem selv?
(Af læge, ph.d-studerende Elisabeth A. Holm, cand.mag
i pæd. & psyk. Solveig Esmann og overlæge Gregor
Jemec)
...I september 2002 udsendte vi et spørgeskema sammen med
bladet "Eksem". Svarprocenten var meget høj (ca.
90%). ..I denne artikel bringer vi på baggrund af de samlede
besvarelser (i alt 182) en opgørelse over 1) Forskellen på
mænd og kvinders rapportering af eksem og livskvalitet, 2) Hvor
meget viden personer med atopisk eksem har om deres sygdom, 3) Hvilke
emner der ønskes prioriteres til en eksemskole, og 4) Hvilke
erhverv/uddannelser der fravælges pga. eksem.
Den bedste information
Om det er på baggrund af medlemsbladet "Eksem",
eller om det er de foredrag, som bliver afholdt i AEF's regi, er
svært at sige, men i hvert fald lever foreningen op til sit
formål: at informere. 72% af medlemmerne har angivet, at de får
den bedste information fra foreningen...
Eksem nr. 2, 2004
"du kan IKKE klø det væk"
En informationsfolder for børn og unge fra Atopisk Eksem
Forening, udgivet med støtte fra Sygekassernes Helsefond.
Hæftet er en information om, hvad atopisk eksem er, hvordan det
kan behandles, og hvilke forholdsregler man kan tage for at undgå
udbrud af eksem. Desuden er der vejledning til, hvordan man som
teenager kan forholde sig til atopisk eksem. Hæftet har 5
overskrifter: Alment om atopisk eksem, Behandling, Forholdsregler,
"Teknisk" forklaring på atopisk eksem, Teenager med
eksem.
Eksem nr. 2, 2004
Eksem og diabetes
Børn med atopisk eksem har mindre risiko for at få
type 1-diabetes end andre børn viser en norsk
undersøgelse..Forskerne sammenlignede 540 børn med
diabetes med 1.668 børn for at se, hvor mange der havde
atopiske lidelser. Blandt de børn, der først fik
konstateret en atopisk lidelse, var risikoen for at få type
1-diabetes næsten halveret. En mulig forklaring kan efter
forskergruppens vurdering være, at det er forskellige dele af
immunforsvaret, som er ansvarlig for udviklingen af diabetes og
atopi, og at disse dele hæmmer hinanden.
..Type 1-diabetes rammer ofte børn og yngre personer, og
skyldes mangelfuld insulinproduktion. Type 1-diabetes behandles
derfor altid med insulin. Type II diabetes er også kendt som
gammelmandssukkersyge eller aldersdiabetes, fordi den ofte rammer
personer i 40-50 års alderen og derover. Årsagen til type
II-diabetes er først og fremmst nedsat effekt af insulin i
kroppen. Stærkt medvirkende hertil er overvægt, manglende
motion og forstyrrelser i fedtstofskiftet.
Eksem nr. 2, 2004
Marcus - et eksembarn (Af Lisbeth Rasmussen)
...Marcus er en dejlig dreng, der fylder 3 år til april.
Marcus er også eksembarn, men dog heldigvis i den afgjort milde
afdeling.
..Graviditeten og de tilknyttede store hormonelle ændringer
kan medføre, at eksemet reduceres kraftigt, eller ligefrem
forsvinder hos moderen. Omvendt kan det også medføre, at
eksemet forværres..eksemet blev mere udtalt, jo længere
hen i graviditeten jeg kom.
...Og jeg holdt udkig efter eksem. Da han var 4-5 måneder
gammel, fandt jeg de første pletter i knæhaserne -
ganske små pletter, men mit trænede eksemblik stillede
diagnosen på ? sekund. POKKERS!!.
Eksem nr. 1, 2004
70 år med atopisk eksem (fortalt til Anne Skov
Vastrup, formand for AEF)
...Om natten blev hun iført papærmer, der var så
stive, at armene ikke kunne bøjes. Det skulle forhindre hende
i at klø....
..En af pigerne i karrenen, hvor de boede, måtte ikke lege
med Sanne for sin mor. Pigens mor sagde, at Sanne smittede, så
det var bedst at holde sig langt væk fra hende.
...I slutningen af 1950'erne begyndte Sanne på
tjærebehandling på Rudolf Berg Hospital. Hver morgen blev
hun indsmurt i stenkulstjære, men med let hånd, så
huden stadig kunne ånde. Om eftermiddagen blev der smurt blød
zinkpasta på, så hun næsten var selvlysende, for
hun blev nemlig grøn.
Eksem nr. 1, 2004
Hvad er Patient Foreningernes Samvirke? (Af Jørgen
Warming, formand for PFS)
...Atopisk Eksem Forening er medlem af en paraplyorganisation af
patientforeninger, der hedder Patient Foreningernes Samvirke (PFS)...
PFS er uafhængig af kommercielle og politiske hensyn og
sundhedsfaglige interesser. Foreningen varetager medlemmernes
interesser vedrørende en diagnosticeret sygdom i relation til
myndigheder, medicinindustri og læger.
Eksem nr. 2, 2003
Os atopikere, vi skulle i sin tid være blevet i det
subtropiske hav (af Anne-Mette Hansen)
...Klimabehandling er at sole sig og bade i saltvand under
vejledning af hudlæger og sygeplejersker... Under selve
behandlingsrejsen er det sygeplejerskerne, som smører og
passer børnenes hud. Forældrene ser og lærer.
Eksem nr. 2, 2003
Behandling af atopisk eksem (af Kristian Thestrup-Pedersen,
Prof. overlæge, dr.med.)
...Atopisk eksem er ikke en livslang sygdom, men den kan vare i
mange år. Enkelte har desværre sygdommen hele livet. Men
hos langt de fleste vokser man sig fra sygdommen.
...Det vigtigste er anvendelse af fugtighedscreme, og helst på
daglig basis. Fugtighedscremer skal også anvendes, selvom der
ikke er eksem, som en slags forebyggende behandling.
Eksem nr. 1, 2003
Min datter har ikke eksem længere (Mor)
...Nu er hun teenager (datteren altså), og vi får her
fortsættelsen af historien... Over 60% af børn med
børneeksem slipper af med det i puberteten - min datter er en
af dem. Men der er stadig ting, hun skal være opmærksom
på udover den daglige pleje af huden. En del får atter
sygdommen i voksenalderen, specielt i form af håndeksem, og det
kan selvfølgelig få betydning, den dag, hun skal vælge
uddannelse.
Eksem nr. 1, 2003
Kontakteksem forårsaget af prydplanter i hjemmet
(Farmakonom-nyt)
...Forskellige lavmolekylære forbindelser fra prydplanter,
f.eks. tulipan A og primin er kendt som stærke
kontaktallergener... Inkaliljer og tulipaner er populære
snitblomster, som vides at have givet kraftigt håndeksem,
såkaldt tulipanfingereksem.
Eksem nr. 1, 2003
Protopic - en oplevelse (af Eva Johansen, eksempatient)
...Samme aften smurte jeg mit ansigt for første gang. De
første par timer skete der ingenting, og jeg var lettet over
at slippe for den svie, der kan forekomme efter påsmøring.
Så begyndte det...Det blev ved hele den nat og to dage mere,
hvor jeg smurte to gange dagligt som påkrævet. Så
holdt det oop. Jeg var lettet og overbevist om, at jeg måtte
have fået min del af bivirkninger.
...Under en ellers rigtig hyggelig middag fik jeg indblik i en
anden bivirkning. Jeg fik et glas vin, hvorefter mit ansigt blev
voldsomt rødt, ubehageligt varmt, en smule stikkende,
prikkende, sviende, brændende.
...Jeg er tilbage, hvor jeg startede. Protopic var ikke det
vidunderlige, næsten bivirkningsfrie produkt, som jeg havde
håbet på.
Eksem nr. 1, 2003
Ny lysbehandling til atopisk eksem (Af Lone Skov;
Afdelingslæge, ph.d., Dermatologisk afdeling, KAS Gentofte)
...Man har for nyligt opdaget, at meget langbølget lys, som
også kaldes UVA-1 også er effektivt til behandling af
atopisk eksem. Ifølge undersøgelserne er UVA-1 lige så
effektiv som lokal steroidcreme og mere effektiv end UVB-lys.
...Specielt har UVA-1 behandling vist sig at være effektiv
til akutte eksemer, hvor huden er rød, irriteret og ofte ikke
tåler andre former for lysbehandling. En af grundene til at
UVA-1 tåles ved akutte eksemer er måske, at UVA-1 giver
langt mindre rødme, men mere pigmentering (brunhed) af huden
end UVB.
...En af bivirkningerne ved UVA-1 behandling er, at der udvikles
meget varme under behandlingen, og dette bevirker, at enkelte
patienter får forværring af eksemet og må stoppe.
Soleksem ses sjældent.
Eksem nr. 2, 2002
Atopisk eksem - set med en biopats øjne
...Helle Glahn er 41 år og har altid interesseret sig meget
for kroppen og kostens betydning. Hun var blandt andet vegetar i 12
år. Helle er uddannet afspændingspædagog, biopat
samt kinesiolog og arbejder i Biopatisk Klinik på Østerbro.
...Helle fokuserede meget på kostens betydning i relation
til atopisk eksem og mente generelt, at vi i Danmark lider af
"fedtforskrækkelse". Gennem sit daglige arbejde har
hun haft gode erfaringer med at ordinere især omega 3 og 6
fedtsyrer til eksempatienter, og hun mener derfor, at eksempatienter
ikke blot skal smøre med fede cremer, men også være
opmærksomme på at have nok af den rigtige slags fedt/olie
i maden.
Eksem nr. 2, 2002
Foredrag om Atopisk Dermatitis i Odense
...Den 4. marts 2002 holdt Hanne Boje Rasmussen og Vibeke Egsvang
i fællesskab foredrag om atopisk dermatitis med fokus på
både patienten og behandlerne, idet der var mange
sundhedsplejersker til stede.
...Vibeke Egsvang anbefalede også, at der skiftes mellem
forskellige typer fugtigshedscreme, da huden kan blive "mættet"
af en bestemt type. Desuen mindede hun om, at også ved brug af
hormoncremer skal der smøres med fugtighedscreme. Først
smøres der med hormoncreme, der får lov til at trænge
ind i huden. Ca. 10 min. efter smøres der ovenpå med
fugtighedscreme.
Eksem nr. 2, 2002
Treårigt studie af Atopisk Eksem på Roskilde
Amtssygehus (Af Elisabeth A. Holm; læge, ph.d.-studerende)
...På Roskilde Amtssygehus vil vi gerne: * opnå mere
viden om, hvilke forhold der viser sig i huden ved eksem, * blive
bedre til at vurdere og beskrive, hvor lidt eller meget eksem du som
patient har, * vide hvilke forandringer i huden, som bedst kan måles,
* på sigt etablere en eksem skole for forældre til og
patienter med atopisk eksem.
...I løbet af de næste 3 år vil vi gerne
undersøge ca. 100 personer med atopisk eksem. Hver person
ønskes undersøgt 2 gange med ca. 6 måneders
interval.
Eksem nr. 2, 2002
"Det Døde Hav" i Frederiksberg Svømmehals
Kurbad
...Frederiksberg Svømmehal har et kurbad, der bla. omfatter
et saltbassin med saltindhold som i Det Døde Hav. Det betyder,
at man uundgåeligt flyder men også, at det svider i
eventuelle sår.
...Et besøg i kurbadet koster 95 kr. for 2 timer, og så
er der adgang til kurbadets faciliteter med aromadampbade, boblebad,
massagestole samt selve svømmehallen.
Eksem nr. 2, 2002
Protopic - et alternativ til hormoncreme i behandlingen af
atopisk eksem (af Anne Skov Vastrup)
...Den 28. februar 2002 blev Protopic godkendt af den danske
lægemiddelstyrelse som det første produkt i den
nyoprettede lægemiddel-kategori, topikale immunomodulatorer,
der genopretter den immunologiske balance i huden og forebygger
betændelse, rødme og kløe. Den nye kategori
indeholder produkter, der påvirker immunforsvaret stedvist.
...Flere hudlæger nævner, at Protopic er et godt
alternativ til hormoncreme, fordi den såkaldte rebound-risiko
er lille, dvs. at når Protopic-behandlingen stoppes, blusser
eksemen ikke op, som mange oplever det med hormoncremer, hvor en
nedtrapning af brugen derfor ofter er nødvendig.
Eksem nr. 2, 2002
Behandling med hormoncremer (af cand.pharm Jørgen
Warming)
...Den mest anvendte, effektive behandling af steroidfølsomme
hudsygdomme er lokalbehandling med hormoncremer, som giver store
fordele og få ulemper.
...De nævnte bivirkninger skyldes oftest forkert anvendelse
af hormoncreme, specielt anvendelse af for store mængder i for
lang tid. Normalt ville de kunne undgås, såfremt cremen
indgnides med en fingerspids og ikke med flad hånd.
...Det er vigtigt, at man kun bruger lidt af hormoncremen, for der
opnås ikke bedre resultat ved at smøre tykt på.
Der opnås heller ikke bedre virkning ved at smøre flere
gange, end det er anbefalet af lægen.
Eksem nr. 1, 2002
Nyt forsøg med behandling af atopisk
eksem - fotoforese (Dagens Medicin nr. 22, 2001, s. 10)
På Skejby Sygehus deltager 20 patienter med
svær eksem i et forsøg med fotoforese..Behandlingen
består i, at der udtages en halv liter blod fra patienten. De
hvide blodlegemer udsættes for UVA lys i 1-3 timer, hvorefter
blodet genindsprøjtes i patienten...Omkostningerne pr.
behandling er ca. 12.000 kr.
Eksem nr. 1, 2002
Behandling i Spanien
Et medlem skriver i bladet om sine oplevelser i
forbindelse med behandlingsrejser til Monte Bello, Spanien.
...I løbet af en uges tid kan jeg begynde at mærke
forandring i min hud. Jeg klør ikke, mine sår tørrer
ind og falder af og der er ro i huden..
...I de sidste 10 år har jeg altid været på
sommerferie sydpå, dvs. Italien, Sydfrankrig eller Spanien,
fordi det hjælper på mit eksem.
Eksem nr. 1, 2002
Visualisering og hypnose
Den 25. september 2001 holdt afspændingspædagog
Dorte Sigga foredrag om visualisering og hypnose og forklarede,
hvorfor disse typer behandling kan hjælpe, men ikke kurere,
personer med atopisk eksem.
...Dorte Sigga er selv multiallergiker og har blandt andet eksem,
astma og nældefeber.
...Dorte talte om principperne for visualisering som hjælpemiddel.
Kulde tager kløen, så hvis man lider af kløende
eksem, kan man sætte sig til at tænke på f.eks.
isterninger og vil opleve, at kløen mindskes.
Eksem nr. 1, 2002
Behandling af atopisk eksem
..Forekomsten af atopisk dermatitis er steget 2-3
gange inden for de sidste 30 år i Nord- og Vesteuropa.
Sygdommen rammer nu 15-20% af alle børn.
... Stigningen i sygdomshyppigheden er relateret til "vestlig
livsstil" skriver professor, overlæge dr.med. Torkil Menn
i MTV-Nyt nr. 2. i 2001. Han siger videre: "de vigtigste
hypoteser relaterer sig til industrialiseringen af
fødevareproduktionen, vaccinationer, behandling af
infektionssygdomme, boligforhold og familiestørrelse.
...Om diæt har en god virkning eller ej, kan af mange
årsager være svært at bedømme. Der er
foreløbig ingen tegn på, at f.eks. æg- og mælkefri
diæt eller diæt baseret på bestemte fødemidler
har nogen effekt.
Eksem nr. 1, 2002
Det er ikke lige fedt hvordan man behandler tør
hud!
..Er hudens barrierelag beskadiget og der er et
eksem, vil der som regel gå flere måneder, efter eksemet
er forsvundet, førend hudens barrierelag er gendannet. Så
derfor er det uhyre vigtigt at passe og beskytte sin hud så
godt som muligt, specielt når man har en hudsygdom, der svækker
hudens modstandskraft.
..De almindelige fugtighedscremer er fortrinlige til
normal hud, men på den tørre, kløende, arte,
irriterede hud vil de på kort sigt lindre, men på længere
sigt vil de udtørre huden endnu mere, fordi de indeholder
store mængder vand, som fordamper på hudens overflade.
Altså: jo tørrere hud - jo federe creme og jo federe
creme - jo hurtigere bliver huden blød, smidig, vandbindende
og får sine vigtige beskyttende egenskaber tilbage.
..Så har man atopisk eksem, er barn eller
voksen, må parolen være: SMØR-SMØR-SMØR.
Eksem nr. 2, 2001
Børn og atopisk eksem
Foredrag ved Børnelæge Helle
Rotne
Helle Rotne gjorde meget for at aflive diverse
fejlagtige opfattelser omkring sygdommen, som hun oplever i kraft af
sit arbejde.... Uhyrlige påstande: Brug af hormoncremer kan
give en forkert pubertet, piger får skæg, kønshormonerne
bliver påvirket, barnet bliver dværg eller huden går
i stykker.
..Ifølge Helle Rotne er det vigtigt, at
en hormonbehandling foretages i bund, dvs. at eksemet er i ro i alle
hudlag. Hun fortalte, at en jævnlig behandling i længere
tid medfører mindre brug af hormoncreme end en, hvor
hormoncremen kun benyttes ved opblussen af eksemet.
Eksem nr. 2, 2001
Behandlingsrejse til Det Døde
Hav
..Da jeg kom hjem følte jeg mig som et nyt
menneske. Jeg havde lidt eksem tilbage i ansigtet, men intet på
kroppen og bedst af alt - ingen kløe. Kløen var helt
væk, og jeg kunne sove en hel nat uden at blive vækket af
den. Min hud føltes helt anderledes, end da jeg tog af sted.
Den virkede tykkere, sundere og mere robust. Det virker utroligt, at
det skulle være opnået kun med solbadning, men solen er
anderledes ved Det Døde Hav.
..Eksemen kom efter ca. en måned
tilbage i ansigtet, men kun gradvist og er endnu ikke så slem
som den var, da jeg tog af sted (for et år siden, red.). På
kroppen gik der ca. et halvt år, før eksemen begyndte at
komme tilbage. Det går langsomt, og det er lettere at holde
neden, end det var før jeg tog af sted. Kløen kom også
gradvist tilbage og kan nu igen være svær at kontrollere.
Der er en klar langtidsvirkning af opholdet, og jeg syntes at det var
alle pengene værd.
Eksem nr. 2, 2001
Medicintilskud
..Det nye system betyder, at personer under 18 år
får 50% tilskud til tilskudsberettiget medicin under 500 kr.
Alle personer får 50% for beløb mellem 500-1.200, 75%
for beløb på 1.200-2.800 og 85% for beløb over
2.800.
..Et kronikertilskud betyder, at der er
100% tilskud til alle lægemiddeludgifter, der overstiger 18.467
(hhv. 20.133). For alle personer gælder altså, at den
årlige egenbetaling ikke kan overstige 3.600 kr. Da den danske
pris i nogle tilfælde overstiger referenceprisen, kan patienter
dog godt risikere at skulle betale mere end 3.600 kr. om året.
Eksem nr. 1, 2001
Zoneterapi til atopisk eksem
Foredrag ved zoneterapeut Helle
Christiansen
Helle Christiansen indledte med historien om
zoneterapiens opståen og udvikling og fortalte dernæst om
zoneterapi – teorien og behandlingsmuligheder alt sammen krydret
med beskrivelser af konkrete patienters problemer og behandling.
Eksem nr. 1, 2001
Myter om Atopisk Eksem: Fup eller Fakta
Atopikere har en dårligere hudbarriere end
raske personer og har derfor øget risiko for kontaktallergi
over for f.eks. nikkel og parfume. Det er derfor vigtigt at vælge
sæbe, shampoo, vaske- og skyllemiddel med omhu. Atopikere bør
også undgå uldtøj og megen varme, da begge dele
forværrer kløen.
Eksem nr. 1, 2001