Fugtighedscremer
Fugtighedscreme er meget vigtig både som forebyggelse og behandling af atopisk eksem. Fugtighedscreme bruges fast 2 gange daglig, morgen og aften, både når eksemet er aktivt og når det er i rolig fase. Det er bedst at vælge en uparfumeret fugtighedscreme med højt fedtindhold, men i øvrigt er det vigtigt at vælge en creme som barnet eller den voksne eksempatient kan lide. Fugtighedscreme modvirker den udtørring der ellers finder sted af hudens hornlag, og nedsætter derfor risikoen for eksem.

Der findes rigtig mange gode fugtighedscremer, som især fås på apoteket. Eksempler er Locobase eller hvis huden er virkelig tør Locobase Repair. Andre muligheder er Aderma, Ceridal, Danatekt, Decubal, Dermalog. Køb en mindre portion og prøv den, før der investeres i større mængder. Det er foreningens erfaring, at der er meget blandede holdninger til, hvilke fugtighedscremer, der er bedst.

Badning
Huden skal holdes ren, men ikke udtørres med unødig lange bade. Et kort bad hver eller hver anden dag er ofte passende. Varmt vand er mere lokalirriterende end koldt, og badevandstemperaturen skal derfor være kølig. Anvendelse af badeolie er mindre effektivt end påsmøring af fugtighedscreme efter badet.

Kost
Spædbørn med atopisk eksem eller høj risiko for at udvikle det skal alene brysternæres i de første 4 måneder. Hvis supplement er nødvendigt kan højhydrolyseret modermælkserstatning anvendes (f.eks. Profylac eller Nutramigen). Hvis der ikke er tilstrækkelig modermælk de første levedage kan barnet få vand, mens mælkeerstatninger her må undgås. Fast føde (mos) kan gives efter 4-månedersalderen. Nogle børn og voksne kan senere udvikle en allergi ofte overfor mælk eller æg, og ved mistanke herom kan der laves en allergiundersøgelse. En diæt skal altid planlægges sammen med lægen.

Indeklima
Da personer – især børn - med atopisk eksem har øget risiko for at udvikle astma og høfeber er det vigtig, at de i hjemmet ikke udsættes for tobaksrøg eller pelsbærende dyr, idet det vil øge risikoen for at udvikle disse sygdomme.

Medicinsk behandling
Behandlingen af atopisk eksem planlægges i samråd med hudlægen, og varierer fra person til person. Det hyppigst benyttede behandlingsmiddel er binyrebarkhormoncremer. Binyrebarkhormoner er, når de anvendes korrekt, en effektiv og risikofri behandling af atopisk eksem. Behandlingen bør imidlertid tilpasses den enkelte person.

Børneeksem opdeles i mildt, moderat og svært eksem. Denne opdeling er meget vigtig, da det er afgørende for behandling af børneeksemet. Der benyttes meget ofte hormoncremer (binyrebarkhormon) i behandling af børneeksem, og disse findes i fire grupper, inddelt efter deres styrke, med gruppe I som den mildeste. Det er vigtigt at bruge hormoncremerne korrekt efter lægens anvisninger, og også smøre efter at det synlige eksem er forsvundet.

Som hovedregel gælder, at der i ansigtet kun anvendes de mildeste hormoncremer, dvs. gruppe I. Normalt vil man anvende gruppe I-II hos børn, men nogle børn kan dog i kortere perioder benytte gruppe III. For at mindske risikoen for bivirkninger er det hensigtsmæssigt efter en længerevarende behandling med gruppe III og IV at foretage nedtrapning i brugen af hormoncreme. Nedtrapning kan ske ved mindre brug af hormoncremen ( 2 gange daglig, efterfulgt af en gang daglig, hver anden dag osv.) eller ved skift til en hormoncreme fra en lavere gruppe. Dette hindrer, at eksemet blusser hurtigt op igen (den såkaldte rebound effekt). Behandling (og nedtrapning) med hormoncreme SKAL ske efter aftale med lægen.

Bivirkninger opdeles i lokale og systemiske (vedrører hele kroppen). Der er praktisk taget ingen systemiske bivirkninger ved anvendelse af binyrebarkhormoner på huden, da risikoen først opstår efter anvendelse af gruppe IV hormon på hele kroppen i adskillige uger. De systemiske bivirkninger er da hæmning af kroppens egen produktion af binyrebarkhormon, sygelig forøget produktion af binyrebarkhormon, rastløshed og søvnløshed.

Lokale bivirkninger optræder oftest efter længere tids behandling med binyrebarkhormoner på huden og omfatter fortynding af huden, strækmærker, bumser og rødme.

Steroidskræk
Der er desværre mange forældre, som pga. steroidskræk (dvs. skrækken for bivirkningerne ved brug af hormoncremer) anvender hormoncremerne forkert. En korrekt anvendelse af binyrebarkhormonerne er afgørende for behandlingens udslag, så lægens anvisning skal altid følges. Hormoncremer skal påsmøres i tyndt lag på de angrebne hudområder (et tykt lag virker ikke bedre). Behandlingen må ikke afsluttes for tidligt, da eksemet så blusser op igen, fordi det ikke var i ro i alle hudlag. En jævnlig behandling i længere tid medfører mindre brug af hormoncreme end en, hvor hormoncremen kun benyttes ved opblussen af eksemet.
 

Ny behandling af atopisk eksem

I 2002 kom der to nye produkter på markedet i Danmark til behandling af atopisk eksem. Elidel® indeholder det aktive stof Pimecrolimus og bruges overvejende ved mildt til moderat eksem. Protopic® indeholder det aktive stof Tacrolimus og anvendes ved moderat til svær atopisk eksem.

Pimecrolimus og Tacrolimus er stoffer, der går ind i huden og stimulerer immunforsvaret. Produkterne er hormonfrie men påvirker som hormoncremer immunforsvaret, bare på en anden måde. Elidel® og Protopic® er de første produkter i en nyoprettet lægemiddelkategori, der betegnes topikale immunomodulatorer. Til denne kategori hører stoffer, som går ind lokalt og virker på immunsystemet.

Effekten af produkterne skønnes at være på linie med hormoncremer i gruppe 1 og 2. Elidel® og Protopic® kan anvendes fra 2 års alderen og fås kun på recept. Produkterne har den positive virkning, at de ikke gør huden tynd, ikke forringer hudens elasticitet og ikke medfører karsprængninger. Det betyder, at de med fordel kan anvendes i ansigtet, på øjenlågene og på halsen, hvor huden er særlig fin, da de ikke giver tynd hud selv ved måneders brug uden pause, sådan som de stærkeste hormoncremer kan gøre. Derimod kan der ses lokalirritation, specielt i form af brænden, rødme og kløe, som forsvinder efter 5-8 dages behandling.

Der må ikke anvendes hormonpræparater (hverken creme eller tabletter) samtidig med disse nye præparater. Hvis det aftales med lægen, kan man dog veksle mellem de to former for behandling, f.eks. at skifte behandling efter 1 uge.

Blødgørende cremer må ikke anvendes 2 timer før og 2 timer efter påsmøring.

Præparaterne indeholder kraftigt virkende stoffer, og det er vigtigt ikke at anvende præparaterne, hvis der er infektion i huden. Dette er særlig vigtigt, hvis man udvikler forkølelsessår (herpes). Desuden kan præparaterne svække virkningen af vaccinationer mod børnesygdommen, hvorfor der bør gå mindst 2 uger mellem vaccination og behandling.

Ved anvendelse af Protopic® og Elidel® anbefales det at beskytte huden med tøj eller solcreme ved udsættelse for sollys for at undgå, at solens skadelige virkninger forstærkes.

Eventuelle langtidsbivirkninger ved brugen af de to produkter kendes endnu ikke, og produkterne bør ikke anvendes til gravide og ammende.

Produkterne er lugtfrie, fedter ikke og er lette at påføre.

Andre behandlingsformer

Børneeksem behandles ofte med hormoncremer, men behandling kan også suppleres med eller bestå af lysbehandling med ultraviolet lys, da lyset hæmmer eksemet. Langvarig anvendelse af UVB-lys kan øge hudens ældning og risikoen for hudkræft. En anden mulighed er brug af tjære, som har en god effekt men mange bivirkninger (lugtgener, hudirritation, allergi og bumser). Desinficerende bade med kaliumpermanganat (0,03%), de såkaldte røde bade, kan også anvendes dagligt i korte perioder eller 1-2 gange om ugen.

En del eksempatienter har i kampen mod eksemet prøvet alternative behandlingsformer som f.eks. hypnose, visualisering, akupunktur og zoneterapi.
I 2002 er nye produkter kommet på markedet i Danmark. Der er tale om midlerne tacrolimus og pimecrolimus, som tilhører en nyoprettet lægemiddelkategori. De genopbygger den immunologiske balance i huden og forebygger betændelse, rødme og kløe. Produkterne virker ved at hæmme immunforsvaret i huden og kan benyttes både i ansigtet og på halsen.

Ved opblussen af eksemet er det vigtig at være opmærksom på, om eksemet er blevet inficeret med bakterier. Er der mistanke om dette, må lægen altid kontaktes, idet dette kræver behandling. Hvis eksemet bliver rødt og væskende eller dækkes af honninggule skorper er det tegn på infektion.

Antihistaminer er kløestillende og søvndyssende præparater i tablet eller mikstur-form, som kan være en hjælp især mod natlig kløe. Generelt anvendes disse præparater kun i kortere tid. Øvrige behandlingsmuligheder er lysbehandlinger eller tabletter, der påvirker immunsystemet – behandlinger, der er egnet ved svære eksemtilstande, og som målrettes mod den enkelte patient.
 

Links:

Behandling af atopisk eksem ("Nytt om legemidler Supplement" 4. Juli 1999)
 

Pjece

Atopisk Eksem forening har udgivet en pjece med gode råd om behandling: 

Hjælp til selvhjælp: 10 gode råd til en bedre hverdag med atopisk eksem. 
(Thomas J. Jensen, 1999)

Pjecen kan bestilles hos Atopisk Eksem Forening (se kontaktoplysninger under punktet "Links og adresser")