Eksem-identitet

Det er forår og jeg står udenfor på legepladsen. Jeg trækker op i mit ene ærme for at kigge på mit eksem på armen. Jeg har nok kløet i det om natten, for den betændelse som ofte kommer er størknet og i det sidder små fibre fra min bomuldstrøje fast i såret.
De første minder jeg har om min eksem er fra børnehaven. Jeg husker også tydeligt lugten af vores eksemcreme – Elocon, hed det – som først min mor, og senere jeg selv smurte mig ind i.
Jeg havde eksem på armene on-and-off fra jeg var børnehavebarn og nogle år frem; jeg husker ikke hvor mange. Herefter kom det igen da jeg var teenager, dog nu primært som en slags betændelse bag ørene. Da jeg var omkring 18 år fik jeg et udbrud af ”dråbe-psoriasis”, som min læge kaldte det, og så så jeg ellers ikke meget til eksemen i årevis. Jeg havde egentlig lykkelig glemt min identitet som eksem-barn.
Nu er jeg 30 år gammel, og jeg har haft eksem i snart tre år.
Det startede så småt i januar 2012. Et par dage før jeg skulle op til min afsluttende eksamen fik jeg et par eksempletter i ansigtet. I ugerne derefter udviklede det sig med en kløe så voldsom, at jeg ikke kunne sove om natten. Herfra gik det ellers bare kun én vej: eksemen bredte sig. Først til resten af ansigtet, så halsen, så armene, skuldrene, brystet, maven og lidt på benene. Jeg kontaktede en hudlæge i april, som ville give mig binyrebarkhormon og ultraviolet lys. Det forsøgte jeg mig med i seks måneder, men det hjalp ikke. Jeg blev afhængig af cremen, og i oktober samme år besluttede jeg mig for at stoppe med al behandling. Fra den ene dag til den anden. Jeg forsøgte mig med forskellige mere eller mindre alternative ting, men der var – og er stadig ikke i dag – noget som kan fjerne min eksem.
I stedet begyndte jeg at gå i terapi. Det kan måske lyde helt mærkeligt for nogle, for hvad har det med eksemen at gøre? For mig havde det alt med eksemen at gøre. Fra at være en stresset person, som hver gang jeg kiggede mig i spejlet blev mere og mere deprimeret og indelukket, fordi jeg ikke kunne klare hvad jeg så, blev jeg langsomt mere afslappet og lærte lige så stille at leve med, at nu så jeg altså sådan hér ud. Jeg er stadig ikke helt dér hvor jeg accepterer det fuldt ud, men jeg er kommet meget langt.
Eksemen er blevet en del af min identitet. Da jeg blev gift sidste år havde jeg eksem i ansigtet (godt skjult af make-up) og meget røde eksem-arme. Og selv om jeg ønskede mig, at jeg kunne slippe for eksemen bare én enkelt dag, så havde jeg en fantastisk dag alligevel! Jeg har også været gravid med eksem (som om man ikke har nok at kæmpe med i forvejen dér) og jeg er blevet mor med eksem. Det var slet ikke sådan jeg havde forestillet mig at der skulle være, men det er sådan det er!
Så - den allerbedste behandling jeg har fået for min eksem, er at lære at leve med den.

Jeg er nysgerrig efter at høre din historie – hvordan tackler du din eksem-identitet?

Kh
Camilla

Kommentarer

jespers billede

Jeg opdagede først jeg havde eksem som teenager. Jeg havde job som opvasker, og mine fingre begyndte at vise tegn på eksem. På det tidspunkt fik jeg noget let hormoncreme og tjæresalve. Et par år efter jeg var færdig som opvasker, var mit eksem næsten gået i sig selv. Blussede måske op en til to gange årligt.
Efter jeg var fyldt tredive, og jeg arbejdede, sammen med jeg læste en master, og vi gjorde klar til at få vores første barn, så fik jeg en voldsom omgang eksem. Det kan nok skyldes stress. Jeg fik eksem i ansigtet, på armene, benene og de meste af kroppen. Det kløede voldsomt, og jeg rendte til hudlæge for at få noget til at behandle det. For at toppe det, fik jeg en stafylokokinfektion "oven i hatten". Jeg endte med en behandling fra Marselisborg hospital, hvor jeg fik slået mit immunforsvar ned, og måtte til jævnlige checks undervejs, og samtidig blev behandlet med hormoncreme. Efter ca. 1 år, var mit eksem så meget i kontrol at det kunne styres med hormoncreme. Jeg fik også prøvet et par alternative behandlinger undervejs, hvor det så sortest ud. Bla. tarmskyldning... Jeg har i dag stadig eksem indimellem, specielt på min hals. Det eneste jeg har fundet der hjælper er, at have hormoncreme i baghånden, og give eksemen 1-2 dages creme når den viser sig. Så forsvinder den igen, og jeg går tilbage til enten "Marselisborg creme" eller "A-Derma EXOMega". Fordelen ved Marselisborg cremen er, at man kan købe 1 liter "spande" (http://www.apoteket-online.dk/skallet-og-ru-hud/670-marselisborg-creme.html)
Motion kan være ubehageligt. Mit ansigt gør ondt når jeg sveder, og har eksem, og det kan også få eksemen i ansigtet til blusse. Jeg synes det mest behagelige er svømning, bare man cremer sig godt ind når man kommer op af vandet igen.

Camilla Hs billede

Hej Jesper
Tak for din historie - jeg havde slet ikke set at du havde kommenteret mit indlæg. Men dejligt at du ville dele den med mig.
Jeg oplevede selv en stafylokokinfektion sidst efterår, det er altså noget virkelig træls noget, og jeg havde svært ved at slippe af med det igen - det kom tilbage fire eller fem gange. Når jeg lige troede at det var væk, var st der pludselig igen. Sikke et arbejde!
Min hals er også et af de steder, hvor det er tydeligst at jeg har eksem. Og det er jo ikke kun tydeligt for mig, for ens hals og ansigt er jo de steder som er sværest at skjule for andre, og min hud der er er bare så grim og rynket. Det synes jeg i hvert fald selv. Det har faktisk gjort, at jeg kigger rigtig meget på andre menneskers hud på halsen - noget jeg aldrig har skænket en tanke tidligere - og jeg synes altid at andre ser så fine og "glatte" ud.
Sammenligner du også dig selv med andre eller hvordan du tackler det?

famse102s billede

Hej Camilla H
Jeg har haft eksem på hænderne fra jeg var barn i mere eller mindre grad, værst om vinteren (65 i dag).For ca. 2 år siden blev jeg opereret for hæmorider og fik efterfølgende en STOR byld ved endetarmsåbningen.Siden da er mit eksem eskaleret og de sidste 4 mdr. har det bredt sig over stort set hele kroppen i pletter. Det er værst på arme og ben. Jeg bruger lige som jer på bloggen Aderma Exomega i litervis og Betnovat hormoncreme uden den store virkning. Jeg har været hos hømopat for at genoprette mit immunforsvar og det hjalp, men optimistisk som man bliver, afbrød jeg behandlingen efter et år. Det er nok det jeg vil forsøge igen. Dog med en konsultation for at være sikker på hvad jeg skal indtage nu.
Har også prøvet med Læsø salt produkter, "Læsø Saltcare gel" og flydende restlagesalt der duppes på og skylles af igen efter ca. 15 min.(tip fra en bekendt med psoriasis). Det lindrer selvom det svier lidt i starten.
Er der nogen der har erfaringer med andre cremer. Min hudlæge har heller ikke andet "på tapetet" end hormoncreme og fed fugtighedscreme samt lysbehandling
Marianne